Svensk færgerederi fortsætter med at sejle mellem Vendsyssel og Västre GötalandFredag 6. november 2020 kl: 15:02 Af: RedaktionenFra mandag 9. november træder de danske myndigheders restriktioner i Nordjylland i kraft for at reducere smitteudviklingen i Hjørring, Vesthimmerland, Thisted, Frederikshavn, Jammerbugt, Brønderslev og Læsø kommuner. På den baggrund har Stena Line besluttet at lukke passagertrafikken midlertidigt mellem Frederikshavn og Göteborg. Godstrafikken fortsætter for at holde den kritiske forsyning i gang De skærpede rejserestriktioner omfatter rejsende fra både Danmark og Sverige og gælder indtil videre til torsdag 3. december. Godstrafikken fortsætter for at holde den kritiske forsyning i gang, og transport af gods til, fra og gennem de omfattede kommuner i Nordjylland er fortsat nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden. Passagerer, som har bestilt rejse med Stena Line på ruten mellem Frederikshavn og Göteborg i denne periode, kan i stedet benytte ruten mellem Grenaa og Halmstad, som fortsat vil være i drift med både passagerer og gods. Fragtchauffører kan fortsat rejse med færgerne Stena Danica, Stena Jutlandica og Stena Nautica mellem både Frederikshavn og Göteborg samt Grenaa og Halmstad. - Vi tager situationen meget alvorligt. Derfor følger vi de danske myndigheders anbefalinger og har valgt at lukke midlertidigt for passagertrafikken mellem Frederikshavn og Göteborg, siger Elisabeth Lönne, der er Trade Director for Stena Line i Danmark. Godstrafikken fortsætter på ruten, ligesom ruten mellem Grenaa og Halmstad fortsat vil være i drift med passagerer og fragt. - Vi fortsætter med at sejle for at holde varestrømmene i gang og sikre den vigtige forsyning mellem vores lande. Vi er nu i gang med at kontakte de kunder, der har booket rejse med Stena Line mellem Frederikshavn og Göteborg for at finde en god løsning for dem. Derudover har vi i forvejen indført en række sikkerhedsforanstaltninger ombord for at sikre en sikker og tryg overfart, siger hun videre. Stena Line er en vigtig del af den dansk-svenske infrastruktur. Under pandemien er hovedfokus at holde varestrømmene i gang og sikre forsyningen af eksempelvis fødevarer og udstyr mellem Danmark og Sverige. Sikkerheden ombord på Stena Lines færger Stena Line følger myndighedernes restriktioner om brug af mundbind i terminaler, havne og ombord på færgerne. Derudover har rederiet indført en række sikkerhedsforanstaltninger, der skal bekæmpe spredningen af corona-virus og sikre en sikker og tryg rejse ombord på rederiets færger. Sikkerhedsforanstaltningerne er blandt andet social afstand, luftcirkulation med frisk havluft, hyppig og grunding rengøring samt nye tågemaskiner, der bruges til at desinficere fællesarealer og kahytter på færgerne. Interesserede kan se en liste over Stena Line's anti-coronavirus sikkerhedsforanstaltninger her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |