Danske ingeniører skal levere teknologi til ny mere klimavenlig skibsmotorTirsdag 20. oktober 2020 kl: 15:03 Af: RedaktionenVirksomheden Eltronic FuelTech er med i et projekt, der skal skabe en mere klimavenlig skibsmotor, som kan være med til at reducere den maritime sektors CO2-udslip markant. Projektgruppen har fået tilsagn om støtte fra Innovationsfonden. Motoren vil kunne bruge ammoniak som brændstof Eltronic FuelTech er med i et netop offentliggjort udviklingsprojekt, AEngine, hvor målet er at designe en skibsmotor, der næsten ikke udleder CO2, fordi den bruger ammoniak som brændstof. Den danske engeniørvirksomhed skal levere afgørende teknologi til projektet, der modtager støtte fra Innovationsfonden. Eltronic FuelTech skal sammen med de andre projektdeltagere - MAN Energy Solutions i København, DTU i Lyngby samt det norske klassifikationsselskab DNV-GL - udvikle ammoniakmotoren, der skal være klar i 2024. Teknologien skal også kunne implementeres på visse eksisterende skibe. - Man har længe været opmærksom på ammoniak som et alternativ til fossile brændstoffer, men teknologien til at bruge ammoniak har manglet. Med dette udviklingsprojekt bliver ammoniakmotoren en realitet, og det bliver en stor dag for den maritime sektor og ikke mindst for miljøet, når det sker, siger Louise Andreasen, der er direktør hos Eltronic FuelTech. - Det er ikke mere end to år siden, virksomheden udsprang fra moderselskabet Eltronic, og nu er vi med i dette banebrydende projekt, der kan transformere den maritime industri og reducere klimabelastningen væsentligt. Den historie er vi selvfølgelig stolte over, siger Louise Andreasen. Ammoniak kan produceres med el fra vindmøller På nuværende tidspunkt er der ikke nok ammoniak på jorden til at forsyne de kommende skibsmotorer. Men man kan fremstille ammoniak ud fra grøn strøm, vand og luft. Med strøm fra vindmøller kan man for eksempel skabe miljøvenlig og effektiv produktion af ammoniak, og flere aktører i den maritime og vedvarende energisektor samarbejder allerede om at kunne producere og opbevare ammoniak. - Udviklingen af et bæredygtigt skibsfartskoncept vil styrke konkurrenceevnen for dansk maritimindustri, skabe arbejdspladser og blåstemple Danmark som frontløber inden for den grønne omstilling, siger Louise Andreasen. Fakta om projektet AEngine:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |