Vandvej mellem Nord- og Østersøen skal udbygges

Mandag 12. oktober 2020 kl: 15:05
Af: Redaktionen

Nord-Ostsee-Kanal, NOK eller KIelserkanalen, der årligt lægger vand til omkring 30.000 skibe - næsten dobbelt så mange som Suez-kanalen - skal udbygges. Den tyske forbundsdag har vedtaget at investere 500 millioner euro - cirka 3,25 milliarder kroner - i løbet af de kommende ti år i en udbygning af den østlige del af kanalen

Første spadestik til udvidelsen af en strækning på 20 kilometer mellem Kiel ved Østersøen og Großkönigsförde cirka midtvej mellem Kiel og Rendsburg er taget. 


Sammenlagt vil der blive investeret 2,6 milliarder euro - knap 20 milliarder kroner - i kanalen. Ud over udvidelsen omfatter det vedligeholdelse af kanalen.


Udbygningen af den sidste flaskehals for skibstrafikken gennem kanalen vil give søfarten væsentlig forbedrede forhold.


Det tyske Bundesministerium für Verkehr und digitale Infrastruktur peger på den række fordele ved vandvejen på tværs af Schleswig Holstein:
  • Lavere transportomkostninger
  • mindre transporttid
  • mindre CO2-udledning




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.