Politisk aftale sikrer ro om biobrændstoffer i 2021

Mandag 12. oktober 2020 kl: 13:43

Af: Redaktionen

S-Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale, SF, Konservative, Nye Borgerlige og Liberal Alliance har indgået en politisk aftale, der stiller krav til iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel i 2021. Forhandlinger om den langsigtede løsning fra 2022 er gået i gang med forhandlingerne om S-Regeringens klimaudspil for vejtransport

Den politiske aftale betyder, at partierne er blevet enige om at forlænge det midlertidigt forhøjede krav til iblanding af biobrændstoffer i benzin og diesel, der gælder i 2020, til også at gælde i 2021. Den midlertidige løsning skal sikre ro om branchen og imødegå stigende udledninger i 2021 indtil en mere langsigtet løsning er forhandlet på plads.

- Vi har lavet en overgangsløsning, der skaber ro på området og alt andet lige begrænser udledningerne i 2021.Samtidig er vi i gang med at forhandle om en langsigtet løsning fra 2022 og frem, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).

Aftalen betyder, at den midlertidige forhøjelse af iblandingskravet på 7,6 procent, der uden en aftale ville være faldet til det tidligere niveau på 5,75 procent, videreføres i 2021. Uden en aftale ville CO2-udledningerne fra transportsektoren være steget i 2021.

Med aftalen tager aftaleparterne også fat i de klimaeffekter, der skyldes brug af palmeolie i brændstof til biler, busser, lastbiler med mere. Aftaleparterne er enige om, at klimaministeren bemyndiges til at forbyde biobrændstoffer baseret på produktion af palmeolie fra at tælle med i opfyldelsen af iblandingskravet, og aftaleparterne er enige om at ministeren udnytter den bemyndigelse.

Med aftalen opfordres brændstofbranchen samtidig til at begrænse anvendelsen af klimakreditter.

I 2019 blev iblandingskravet for 2020 hævet fra 5,75 procent til 7,6 procent for at leve op til Danmarks EU-mål om andelen af vedvarende energi i transportsektoren. Med den nye aftale vil det krav også at gælde i 2021. Danmark har i 2021 ikke en EU-forpligtelse til en bestemt andel af vedvarende energi i transportsektoren. Videreførelsen af kravet sker derimod for at sikre ro om reguleringen indtil en mere langsigtet løsning er forhandlet på plads og kan træde i kraft. Det er S-Regeringen og Folketingets partier i gang med at forhandle i forbindelsen med forhandlingerne om en klimastrategi for transportsektoren, der er en del af klimahandlingsplanen for 2020.

Finansieringen af forlængelsen af iblandingskravet sker dels ved at sænke kravet til de såkaldt avancerede biobrændstoffer, der stammer fra ikke-fødevareegnede afgrøder fra 0,75 procent til 0,3 procent, dels ved at anvende 30 millioner kroner fra Puljen til fremme af avancerede biobrændstoffer.

Om biobrændstoffer og klomapolitik:

Biobrændstoffer er brændstoffer baseret på biomasse, såsom raps, sukkerroer, majs, palmeolie, fritureolie og animalsk affald.
Biobrændstoffer kan reducere CO2-udledningerne fra transportsektoren, hvis de blandes i benzin og diesel, der typisk har større CO2-aftryk
Brugen af palmeolie skønnes at være forbundet med en række negative effekter - eksempelvis indirekte ændringer i blandt andet arealanvendelse af landbrugsjord. Det skyldes primært, at de palmetræer, der anvendes til olieudvinding til biobrændstoffer, typisk fortrænger planter, der efterfølgende etableres i områder med regnskov, der ryddes
Ifølge EU-direktivet om vedvarende energi, skal 10 procent af transportsektorens energiforbrug i 2020 udgøres af vedvarende energi (el, brint, biogas og biobrændstoffer). For at leve op til EU-kravene vedtog Folketinget et midlertidigt iblandingskrav på 7,6 procent i 2020. I 2021 er Danmark ikke underlagt noget EU-krav.
Hvis Danmark undlod at forlænge det midlertidige iblandingskrav, ville kravet falde til 5,75 procent, og dermed ville CO2-udleningerne alt andet lige stige.
Med regeringens klimaudspil for vejtransport foreslås det nuværende iblandingskrav erstattet med et CO2-fortrængningskrav for benzin, diesel og gas fra og med 2022. CO2-fortrængningskravet giver brændstofleverandørerne et incitament til teknologineutralt at anvende bæredygtige brændstoffer med en højere global reduktionseffekt. Desuden fremtidssikres reguleringen, da det vil være muligt at medregne andre typer bæredygtige brændstoffer baseret på eksempelvis Power-to-X. Den kan for eksempel være methanol produceret ved hjælp af el fra vindmøller