Lavprisflyselskab fra Norge manglede ni ud af ti passagerer i september

Onsdag 7. oktober 2020 kl: 11:29
Af: Redaktionen

Trafiktallene fra norske Norwegians for september viser en kraftig tilbagegang i passagertallet sammenlignet med september for et år siden. Grunden er den markant lavere rejseaktivitet som følge af corona-situtionen med rejserestriktioner I hele Europa

I september fløj 319.370 passagerer med Norwegian i september, hvilket var 90 procent færre end samme måned sidste år. Den totale kapacitet (ASK) faldt med 93 procent sammenlignet med samme periode sidste år, mens passagertrafikken (RPK) var 96 procent lavere. Belægningsgraden var på 52,8 procent, et fald på 37 procentpoint.


I september blev 99,2 procent af selskabets planlagte flyvninger gennemført. Blandt disse var punktligheden på 97,6 procent.


- I september gik flere lande fra at være gule til at blive røde. Vi ser, at det påvirker efterspørgslen umiddelbart, når myndighederne indfører nye og strengere rejserestriktioner. Vi tilpasser løbende ruteudbuddet til situationen, men de hyppige ændringer i myndighedernes rejserestriktioner gør det meget svært at planlægge, både for os og for kunderne. Hvis vi kigger fremad, er denne krise på ingen måde ovre, siger Norwegians koncernchef Jacob Schram.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.