Rederikoncern har fået ny chefTorsdag 1. oktober 2020 kl: 12:02 Af: RedaktionenAmrit Peter Kalsi efterfølger Peter Norborg som administrerende direktør for Clipper Group. Det meddeler rederi-koncernens bestyrelse. Amrit Peter Kalsi tiltræder sin nye stilling som koncernchef og administrerende direktør for Clipper Bulk, der er koncernens største forretningsenhed. Amrit Peter Kalsi efterfølger Peter Norborg, som efter gensidig aftale med Clipper går over til nye udfordringer uden for koncernen
- Peter Norborg har været medvirkende til Clippers strategiske re-fokus på tør-bulk og ro-ro med styrkelse af forretningsplatforme i begge segmenter. Vi vil gerne udtrykke vores taknemmelighed og ønsker ham alt det bedste, siger Frank Gülnar Jensen, der er partner og formand for Clipper Group. - Clipper går ind i en fase, hvor vi vil nærme os markeder mere offensivt. Når vi drager fordel af vores omkostningseffektive forretningsplatforme, vil vi forfølge vækstmuligheder i tør bulk for både puljer, chartret flåde og ejede skibe. Samtidig vil vi fortsætte med at udvikle koncernens ro-ro-aktiviteter, siger Amrit Peter Kalsi i en kommentar til sin nye stilling. Amrit Peter Kalsi udgør Clipper Groups Senior Management Team med Group CFO Henrik Kvist-Jacobsen og Senior Vice President, Head of Legal and Corporate Affairs, Thomas Martinussen. Peter Norborg, der kom til Clipper i april 2016, tiltræder en ny stilling uden for Clipper med virkning fra 1. januar 2021. I overgangsperioden vil han være tilgængelig for Clipper. - Det er vemodigt at forlade Clipper og dets mange dygtige og loyale medarbejdere, og jeg er meget stolt af de resultater, vi har opnået sammen. Men da Clipper i stigende grad sejler i rolige farvande, er tiden moden for mig til at søge nye udfordringer, siger Peter Norborg. Om Clipper Group:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |