Brændstofpriserne i 2020 ligger på niveau med priserne i 2010

Torsdag 24. september 2020 kl: 19:56
Af: Jesper Christensen

Debatten om afgifter på fossile brændstoffer fik torsdag en opblussen i forbindelse med S-Regeringes forslag til, hvordan transportområdet bliver mere bæredygtigt og dermed i stand til at yde sit bidrag til det politiske mål om en reduktion af CO2-udslippet på 70 procent i 2030 forhold til 1990. Erhvervsorganisationer taler mod en CO2-afhængig og kilometerbaseret vejafgift. Det vil fordyre transporten og dermed føre til øgede forbrugerpriser, lyder det

Debatten om kilometerbaserede afgifter og øgede afgifter på fossile brændstoffer udløste her på redaktionen et spørgsmål om, hvor høje priser på eksempelvis dieselolie det danske samfund med virksomheder, organisitioner, borgere med mere har været i stand til betale gennem de seneste 10 år.


Ved hjælp af web-siden www.fuelfinder.dk fandt vi frem til, at prisen i perioden fra omkring 2011 til 2015 lå over10 kroner pr. liter diesel. I en delperiode lå den over 11 kroner pr. liter med spring til op over 12 kroner pr. liter.


Web-siden viser også, at de aktuelle brændstofpriser ligger på niveau eller under priserne i 2010. Og priserne er faktuelle priser og ikke reguleret i forhold til den generelle prisudvikling. Det betyder reelt, at det fossile brændstof er billigere i dag ende det var i 2010, da købekraften er øget.


Et andet spørgsmål, der dukkede op var, om der havde været politiske forslag om øgede afgifter på benzin og dieselolie. Det var der. Enhedslisten foreslog i februar 2019 at øge afgiften på dieselolie og benzin med 69 øre pr. liter.


Hvis det blev indført i dag, ville dieselprisen eksempelvis stadig holder sig omkring 9 kroner pr. liter.


Interesserede kan finde prisudviklingen på benzin og dieselolie på fuelfinder.dk her:


Interesserede kan læse, hvad Enhedslisten foreslog i februar 2019 her:

Enhedslisten lægger klimaplan frem

Enhedslisten vil skabe bæredygtig transport for alle







Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.