Politiet sigtede over 800 for at bruge af håndholdt mobil under kørsel

Onsdag 23. september 2020 kl: 12:33
Af: Redaktionen

I uge 38 havde politiet ekstra fokus på uopmærksomhed i trafikken - herunder håndholdt brug af mobiltelefon. Rigspolitiet har gjort indsatsen op og oplyser, at 844 er blevet sigtet og kan se frem til en bøde for håndholdt brug af mobiltelefon eller andet kommunikationsudstyr

Tallet dækker over biler, varevogne, lastbiler, busser, knallerter og cykler, og fordeler sig således pr. politikreds:
 

Politikreds

Sigtelser

Nordjyllands Politi

71

Østjyllands Politi

72

Midt- og Vestjyllands Politi

92

Sydøstjyllands Politi

58

Syd- og Sønderjyllands Politi

53

Fyns Politi

29

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

29

Midt- Vestsjællands Politi

87

Nordsjællands Politi

37

Københavns Vestegns Politi

79

Københavns Politi

228

Bornholm

9

I alt

844


(Kilde: Rigspolitiets Nationale Færdselscenter)


Fakta:
  • I en tredjedel af alle trafikulykker er uopmærksomhed en afgørende faktor.
  • I gennemsnit foretager vi os distraherende ting i 30% af den tid, vi kører bil
  • 70 procent af dét, der distraherer os, foregår inde i bilen

Gode råd:
  • Drop mobilen og sociale medier, når du kører bil.
  • Hold ind til siden, hvis du skal indstille din GPS eller ringe.
  • Hold ind til siden og få ro i bilen, hvis børnene er urolige og kræver din opmærksomhed.
  • Lad være med at lede efter ting, du taber. Kør ind til siden - eller vent til du kommer frem.
  • Kig på trafikken, også mens du taler med dine medpassagerer.
  • Få andre i bilen til eksempelvis at skrue låget af vandflasker, taste på GPS og andet

- Uopmærksomhed i trafikken koster liv, og mange trafikanter har alt for travlt med andre ting, når de færdes i trafikken. Vi skal blive meget bedre til at være tilstede i trafikken, i stedet for at have fokus på mobiltelefoner, fragtbreve, GPS eller hvad der nu ellers frarøver os vores opmærksomhed, siger Christian Berthelsen, der er politiassistent ved Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.
 

- Et øjebliks uopmærksomhed kan betyde, at du selv eller et andet menneske ikke kommer hjem til sin familie igen - det er ikke det værd, siger han.


Uopmærksomhed er blandt de hyppigste uheldsfaktorer i trafikken og kan være årsag til en tredjedel af alle uheld, viser undersøgelser. Uopmærksomhed kan blandt andet være brug af håndholdt mobiltelefon og indstilling af GPS og lignende.




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.