Tysk transport- og logistik-koncern får ny mand i Danmark

Onsdag 16. september 2020 kl: 08:00
Af: Redaktionen

Birger Tejls (49 år) er tiltrådt som Country Manager for Dachser Denmarks kontor for Air & Sea Logistics i Hvidovre. Hans opgave bliver blandt andet at bidrage til at styrke Dachsers position på det danske marked for sø- og luftfragt

Tysk transport- og logistik-koncern får ny mand i Danmark
Birger Tejls (49 år) er tiltrådt som Country Manager for Dachser Denmarks kontor for Air & Sea Logistics i Hvidovre.
Den nye chef for Dachser Air & Sea Logistics Denmark tiltrådte 1. august. Han har over 25 års erfaring inden for logistikbranchen og fra forskellige lederstillinger hos nogle af de største spillere på markedet. 


- Jeg ser et kæmpe potentiale på det danske sø- og luftfragtsmarked for Dachser, siger Birger Tejls og fortsætter:


- Dachsers position på det europæiske marked for vejtransport giver Air & Sea Logistics et fantastisk fundament for den fremtidige udvikling. Vi vil have fokus på at skabe en stærk kundeorienteret organisation, hvor vi konsekvent deler vores faglige indsigt med vores kunder. Vi skal styrke og ’finetune’ vores services, der skal være konkurrencedygtige, både løsningsmæssigt og prismæssigt.
 

Nordisk netværkssamarbejde 
De sidste 25 år har Birger Tejls beskæftiget sig med en lang række forskelligartede opgaver inden for sø- og luftfragt og logistikløsninger. Hans arbejde dækker over alt fra salg til drift. 


Birger Tejls er oprindeligt uddannet sø- og luftfragtspeditør hos Samson Transport i Herning. Samson Transport blev opkøbt af DSV i 1997, og i 2000 fik Birger Tejls blandt andet ansvaret for at starte et nyt kontor for sø- og luftfragt op i Bangladesh som Country Manager. Efter 19 år i DSV-koncernen kom han i 2012 til det danske selskab Carelog Freight Service som søfragtansvarlig. Carelog Freight Service blev opkøbt af Panalpina i 2017, hvor han senest var Country Head of Marketing & Sales. Panalpina er i dag en del af DSV-koncernen.


- Vi skal vækste baseret på fremdrift på en række forskellige parametre, blandt andet vores organisation og interne processer, kommunikation, leverandøraftaler og naturligvis en service- og kundefokuseret salgsindsats, siger Birger Tejls. 


Han øjner samtidig en mulighed for at styrke det nordiske samarbejde - både med de syv filialer for vejtransport i Skandinavien og med Dachsers sø- og luftfragtkontorer i Sverige og Finland. 


Dachser Air & Sea Logistics åbnede et kontor i Göteborg i maj 2019. Udover filialen i Hvidovre driver logistikvirksomheden også sø- og luftfragtaktiviteter fra fire filialer i Finland. 


Om Dachser: 
  • Dachser er en familieejet virksomhed, der tilbyder transportlogistik, lagerservice og kundespecifik service inden for to forretningsområder: Dachser Air & Sea Logistics og Dachser Road Logistics
  • Virksomheden tilbyder blandt andet omfattende kontraktlogistikløsninger og branchespecifikke løsninger
  • Et fintmasket transportnetværk - både i Europa og oversøisk - og fuldt integrerede it-systemer sikrer intelligente logistikløsninger over hele verden
  • Dachser-koncernen har knap 31.000 medarbejdere fordelt på 393 faciliteter over hele verden
  • I 2019 opnåede Dachser en samlet nettoomsætning på 5,7 milliarder euro. Samme år håndterede koncernen i alt 80,6 millioner forsendelser med en samlet vægt på 41 millioner ton
  • Dachser er repræsenteret med egne datterselskaber i 44 lande




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.