LEASINGSELSKAB:
Begrænset ladeinfrastruktur bremser omstilling til elbilerOnsdag 9. september 2020 kl: 09:59 Af: RedaktionenOmstilling til elbiler kræver massive investeringer i ny og bedre ladeinfrastruktur. Sådan lyder opfordringen fra leasingselskabet, LeasePlan, i anledning af World EV Day, der markeres onsdag. Ifølge Michael Olsen fra LeasePlan Danmark starter opgaven eksempelvis i Danmark I kølvandet på Kommissionen for grøn omstilling af personbilers anbefalinger til at få flere elbiler på de danske veje frem mod 2030 markeres World EV Day onsdag. I den forbindelse kommer LeasePlan, der er verdens største leasingselskab, med et klart budskab til politikerne over hele verden. Dårlig ladeinfrastruktur bremser den globale omstilling til elbiler i en sådan grad, at det giver anledning til bekymring og kræver handling. Budskabet og den indbyggede opfordring bliver bragt frem af Michael Olsen, der er administrerende direktør i LeasePlan Danmark, som til daglig administrerer leasingbiler på vegne af private, virksomheder og kommuner i Danmark. - Både i Danmark og resten af verden er der et brændende ønske om at udbrede elbiler. Det hører vi især fra vores kunder. Faktum er, at dårlig ladeinfrastruktur er den primære stopklods på globalt niveau. Derfor bør man fra politisk side øge incitamentet for at vælge elbil både som forbruger og virksomhed - og det kræver investeringer i ladeinfrastruktur, så man både kan lade bilen hjemme, på farten og på jobbet, siger Michael Olsen fra LeasePlan Danmark. Vigtigt, at Danmark viser vejen Ifølge Michael Olsen spiller Danmark en vigtig rolle i forhold til fremtidens marked for elbiler. Derfor er LeasePlan meget optaget af den kommende skattereform og fremtidens bilafgifter. - Vi er meget spændte på, om regeringen følger kommissionens anbefalinger. Diskussionen handler om, at vi gerne vil skifte til elbiler, uden at afgifterne bliver for høje. Men det er afgørende, at vi får folk til at skifte. Det er nemlig den eneste måde at få priserne til at falde naturligt, og det er samtidig den bedste måde at tage det miljømæssige ansvar, der er behov for, siger Michael Olsen og tilføjer: - Historisk set er Danmark et foregangsland, når det handler om klimaet. Og lige nu står vi ved en skillevej, hvor andre lande kigger på, hvad vi gør. Så det er vigtigt, at vi viser vejen. Har forpligtet sig til nul-udledning i 2030 Som et led i sin bæredygtige strategi lancerede LeasePlan i sidste uge kampagnen #beliEVers, der skal sætte yderligere fokus på elbiler. LeasePlan er via det globale EV100-initiativ i forvejen forpligtet til at opnå nul-udledning for hele sin bilflåde senest i 2030, ligesom virksomheden har forpligtet sig til at forbedre ladeinfrastrukturen globalt. Om LeasePlan:
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |