BRANCHEFORENING FOR SHIPPING- OG HAVNEVIRKSOMHEDER:

Andet kvartal endte bedre end frygtet

Tirsdag 8. september 2020 kl: 15:07
Af: Redaktionen

Godsomsætningen på landets største erhvervshavne var bedre end frygtet i årets andet kvartal, hvor indsatsen mod spredning af coranavirus gik i gang. Det viser nye tal, som Danmarks Statistik har offentliggjort

Tallene dækker dermed de tre måneder i første halvår, som var hårdest påvirket af corona-nedlukningen, og hvor forventningerne umiddelbart var skruet ned på et lavere niveau.


- På grund af nedlukning og coronakrise havde vi frygtet at komme under 20 millioner tons god på et kvartal for første gang siden 2014, siger Jakob Svane, der er sekretariatschef i brancheforeningen Danske Shipping- og Havnevirksomheder.


- Men, at vi holder os på den gode side, giver en vis optimisme for branchen og for fremtiden, siger han videre.


20,2 millioner ton gods blev håndteret af havnevirksomhederne på de større danske erhvervshavne i andet kvartal 2020. Heraf var 15,2 millioner tons fragtskibsgods, mens 5 millioner tons var færgegods.


- Færgegodset er faldet som forventet, men til gengæld var der store fremskridt for byggematerialerne, siger Jakob Svane og peger på, at det matcher meget godt med den udvikling, man så under nedlukningen, hvor der var øger gang i byggemarkederne. 


- Det har altså været med til at holde hånden under en stor del af shipping- og havnebranchen, fremhæver Jacob Svane.


- Vi hører, at det generelt begynder at gå fremad derude på kajkanten. Så nu håber vi på, at restriktioner kan minimeres, og at der kan komme mere gang i eksporten igen, herunder at anbefalingerne fra regeringens genstartteams for eksporterhvervene bliver ført ud i livet, fortsætter han.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.