Nordjyske vognmænd slår sig sammen i nyt fælles selskabTirsdag 18. august 2020 kl: 06:38 Af: Redaktionen![]() Kristian Rytter, Steen Hagemann og Michael Sørensen. Kristian Rytter A/S i Svenstrup og K. Knudsen A/S i Gistrup syd og sydøst for Aalborg etablerer med virkning fra 1. oktober en ny vognmandsforretning i et nyt fælles selskab, der får navnet Kristian Rytter Transport A/S. De to vognmandsforretninger samler aktiver og personale i den nye vognmandsforretning, som kommer til at råde over godt 50 chauffører og lastbiler Kristian Rytter A/S og K. Knudsen A/S er to veldrevne vognmandsforretninger med en stærk historie i det nordjyske. Kristian Rytter A/S drives af Kristian Rytter, som har 25 års jubilæum som vognmand i 2020, mens K. Knudsen A/S drives af Steen Hagemann og Michael Sørensen med henholdsvis 20 og 10 års erfaring i branchen. Alle medarbejdere, der bliver berørt af sammenlægningen, vil forsætte med at yde den samme service i Kristian Rytter Transport A/S, der vil blive ledet Steen Hagemann, Michael Sørensen og Kristian Rytter. - Vi vil fortsat servicere og skabe værdi for alle vores respektive kunder, men forener nu vores kræfter og kompetencer i et fælles selskab. Vi har arbejdet sammen i mange år og deler de samme værdier og kundefokus. Det medfører et perfekt match i et nyt fælles selskab, siger Kristian Rytter. - Vi fortsætter med alle vores forretningsområder med salg og levering af råstoffer, jordflytning, blokvognstransport, krankørsel og udlejning af containere og køreplader. Gennem sammenlægningen opnår vi en række syneriger, som gør os endnu stærkere, siger Steen Hagemann. Kristian Rytter Transport A/S ejes i fællesskab af Steen Hagemann, Michael Sørensen og Kristian Rytter koncernen. Alle aktiviteterne samles på Kristians Rytters ejendom på Jellingvej i Svenstrup. Kristian Rytters forretningsområder med jordboring, miljøteknik og entreprenørarbejde, fortsætter som hidtil i selskabet Kristian Rytter A/S. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |