Politiet har ransaget fragtvirksomhed med persontransport som tillægsservice

Onsdag 12. august 2020 kl: 13:18
Af: Jesper Christensen

Københavns Vestegns Politi har onsdag formiddag ransaget to adresser med relation til firmaet Urban Go, som markedsfører sig som hele byens deleøkonomiske transport-app, der tilbyder transportservice i Storkøbenhavn og på hele Sjælland, hvor man altid kan køre med - blot der er en fragtgenstand med i bilen

De to adresser, som Københavns Vestegns Politi har ransaget, ligger i Glostrup og på Frederiksberg. ransagningen er sket, da politiet mistænker Urban Go for at bedrive ulovlig taxivirksomhed. I forbindelse med ransagningerne har politiet sigtet firmaerne Urban CPH og Urban Assist for overtrædelse af taxilovens paragraf 4 og 5. 


Om Urban CPH ApS:
  • Urban CPH ApS er et 100 procent danskejet firma, som tilbyder transport i Storkøbenhavn og på Sjælland
  • Selskabet tilbyder kurérservice, hvor man som kunde kan køre med

Selskabet understreger på sin web-siden at man som bruger af Urban CPH er mere end velkommen til at køre med, og at mange af selskabets tilknyttede biler har plads til både tre og fire passagerer. 

  • Urban CPH ApS blev etableret 26. juni 2017 og beskæftiger sig med “Andre post- og kurertjenester”
  • Selskabet viste i det senest afsluttede regnskabsår et resultat på 184.000 kroner, en egenkapital på 185.000 kroner og en balance på 994.000 kroner
  • Selskabet er ligesom Urban Assist ApS ejet af Copenhance Brands ApS

Om Urban Assist ApS
  • Urban Assist ApS blev etableret 5. juli 2017 og beskæftiger sig med “Andre post- og kurertjenester”
  • Selskabet viste i det senest afsluttede regnskabsår et resultat på 560.000 kroner, en egenkapital på 538.000 kroner og en balance på 1.315.000 kroner
  • Selskabet er ligesom Urban CPH ejet af Copenhance Brands ApS




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.