Lastbilleverancerne faldt i juli

Torsdag 6. august 2020 kl: 10:52
Af: Jesper Christensen

Lastbilleverancerne faldt i juli


- Nedgangen i lastbilsalget i 2020 er ikke kommet som den store overraskelse for branchen, da forhandlere og importører har oplevet høje salgstal de foregående år, siger Mads Rørvig, der er administrerende direktør for De Danske Bilimportører


- Coronakrisen har dog lagt en yderligere dæmper på aktiviteten, og med lastbilers generelt lange leveringstider må vi nok forvente, at coronakrisens fremfærd i foråret vil afspejle sig i salgstallene i en del måneder fremover - derudover afhænger meget naturligvis af udviklingen i transportbehovet her efter ferietiden, siger han videre.


I perioden fra januar til og med juli i år er der blevet nyregistreret 2.143 lastbiler, hvilket 33,3 procent færre end i perioden januar til juli sidste år, hvor tallet var 3.215. 


Dykker man ned i statistikken over nyregistrerede lastbiler i juli, ser man, at det først og fremmest er de lette lastbiler op til 16 ton, som sammen med de mellemstore på 16-24 ton, ikke har kunnet leve op til tallene fra juli sidste år. 


I segmentet op til 16 ron blev der nyregistreret 23 i juli i år mod 31 i juli sidste år, mens der i segmentet 16 - 24 ton blev nyregistreret 29 i juli i år mod 50 i juli sidste år.


I den tunge ende af de store lastbiler over 24 ton blev der i juli i år nyregistreret 111, hvilket var det samme antal som i juli sidste år.



Oversigt over udviklingen på lastbilområdet. (Kilde og grafik: De Danske Bilimportører)


Statistik over udviklingen på lastbilområdet. (Kilde og grafik: De Danske Bilimportører)








Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.