To polske mænd idømt fængsel og udvisning for hæleri af cyklerFredag 24. juli 2020 kl: 15:27 Af: RedaktionenDe to mænd De to mænd på 24 og 28 år, begge polske statsborgere, blev i maj stoppet i en lastbil nær Padborg med 32 hælede cykler til en værdi af 200.000 kroner. Mændene blev tirsdag ved en domsmandsret ved Retten i Sønderborg hver idømt tre måneders ubetinget fængsel samt udvisning i seks år for hæleri af de 32 cykler De to mænd blev anholdt lørdag 23. maj tidligt om morgenen i en lastbil på Motorvej E45 nær Padborg af en patrulje fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi. I lastbilen var der 32 cykler, hvoraf flere var mærkevarecykler. Det er i forbindelse med efterforskningen lykkedes at dokumentere, at 15 af de 32 cykler var stjålet. Og da de to polske mænd ikke kunne give nogen troværdig forklaring på, hvor de øvrige 17 cykler stammede fra, fandt retten det bevist, at alle 32 cykler var blevet hælet. UKA Vest har opgjort den samlede værdi af de 32 cykler til i runde tal 200.000 kroner. De to polske mænd har under sagen nægtet sig skyldige. Om Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest):
![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |