Traileren er mellemste led i vogntoget

Onsdag 24. juni 2020 kl: 15:05
Share  


Af: Redaktionen

Traileren er mellemste led i vogntoget

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret en ny to-akslet link-trailer, som skal være bindeleddet mellem forreste trækker og bagerste trailer, til König Kurér & Transport A/S i Haderslev

Den nye to-akslede link-trailer er fra Kel-Berg og bygget op med over et chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger og med cykelistværn efter danske regler i højre side. På chassisets længdevanger er der monteret tre sæt færgeringe efter DIN-standarden, mens der i bagenden er monteret to trækkroge. Der til kommer to udtrækbare støtteben.


Gardinopbygningen har skydetag, der kan åbnes 70 procent. Bunden, der er udført i 28 mm hårdttræsplanker med syv binderinger i hver kantskinne i henhold til svensk standard. I hver side er der to forskydelige sidestolper og samlet 16 brædder.


Traileren er leveret med to ti-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser og har en tilladt totalvægt på 36.000 kg.


Den nye linktrailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Trucks Danmark A/S.






Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.