Lastbilimportør og forhandler får ny direktør fra TysklandTorsdag 18. juni 2020 kl: 12:54 Af: Jesper Christensen![]() Stefan Thyssen (37 år) tiltrådte stillingen som direktør for MAN Trucks & Bus 1. marts i år. Bestyrelsen i MAN Truck & Bus AG har ansat 37-årige Stefan Thyssen som ny administrerende direktør for MAN i Norge, Sverige og Danmark MAN Truck & Bus fremhæver, at Stefan Thyssen har en bred erfaring med sig inden for forretningsudvikling og har kompetencer i at gennemføre operationelle forbedringer. Disse egenskaber bliver vigtige for MAN Truck & Bus i Danmark, der er i en proces, hvor den skal styrke organisationen yderligere, optimere driften og løfte indtjeningen. Stefan Thyssen er økonomiuddannet på Universitetet i Kassel og har 10 års erfaring fra lastbilbranchen. Han kommer fra stillingen som Finansdirektør for MAN i England og har tidligere arbejdet som ansvarlig for Controlling ved MAN’s hovedkontor i München. Stefan Thyssen stammer fra Tyskland og bor i dag i Danmark med sin kone og to børn. - Jeg er optaget af at samarbejde. Og løbende forbedringer er nøglen til gode resultater og gode kundeoplevelser. Vores fokus er som før - vækst, kundetilfredshed og medarbejdermotivation. Vi skal tage hurtige beslutninger over for vores kunder for at yde dem et højt serviceniveau uanset, hvor de møder os, siger Stefan Thyssen. Stefan Thyssen tiltrådte stillingen 1. marts i år. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |