Lastbilchauffører fulgte efter deres lastbiler i personbilerOnsdag 5. februar 2020 kl: 13:58 Af: RedaktionenI forbindelse med tungvognskontrol, som politifolk fra Tungvogncenter Nord, der holder til hos Nordjyllands Politi i Aalborg, gennemførte fredag i sidste mellem klokken 15 og 23 mellem Randers og Aarhus blev to udenlandske lastbiler på Motorvej E45 vinket ind til siden til kontrol. Politiet kunne konstatere, at chaufførerne havde brudt reglerne om køre- og hviletid De to lastbiler - en estisk og lettisk - blev begge rutinemæssigt kontrolleret af Tungvognscenter Nord fra Nordjyllands Politi. Det resulterede i bøder til chaufførerne på bilerne på henholdsvis 105.000 kroner og 106.000 kroner - først og fremmest for overtræder af reglerne for køre- og hviletid. - Bøderne blev tildelt, fordi chaufførerne fulgte efter deres lastbiler i personbil, når de ikke selv kørte lastbilen. Og det betragtes ikke som hviletid, siger lederen af Tungvogncenter Nord, politikommissær Claus Kjær-Pedersen. Han oplyser, at der er betalt depositum for bøderne. Begge chaufførers sager bliver forelagt retten med påstand om frakendelse af førerretten til lastbil. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |