Tidligere transportminister klippede fragtmændenes røde snorFredag 24. januar 2020 kl: 13:17 Af: Jesper ChristensenTidligere transportminister Hans Christian Schmidt (V), der bor i Vojens, klippede fragtmændenes røde snor i Hammelev mellem Haderslev og Vojens. Fredag klippede tidligere transportminister og nuværende medlem af Folketinget for Venstre, Hans Christian Schmidt den røde snor ved den officielle indvielse af Danske Fragtmænds nye terminal i Hammelev mellem Haderslev og Vojens i Sønderjyland. Den godt 7.000 kvadratmeter terminal, der erstatter den hidtidige på Sverigesvej i Haderslev, ligger i det relativt nye industriområde ved Motorvej E45 ved Hammelev. Området huser blandt andet en lastvognsforhandler, som også en gang holdt til på Sverigesvej i Haderslev Omkring 100 inviterede gæster var tilstede ved indvielsen i Hammelev, og det var den lokale fragtmand Lars Elsborg Jensen fra Godstransporten Kolding A/S, der bød de mange gæster velkommen i den nye terminal. - Velkommen alle sammen, dejligt at se så mange fremmødte til indvielsen af vores nye terminal i Hammelev. Vi blev lidt overraskede, da vi læste i avisen, at terminalen på Sverigesvej var solgt og med kort varsel, skulle der findes en egnet placering til en ny terminal. Det blev en positiv flytning i Haderslev, hvor vi fyldte lige rigeligt. Trafikken er nu blevet mindre belastet, da vi hvert døgn havde 160 lastbiler til og fra terminalen, sagde han. Grunden som den nye terminal er bygget på, ligger tæt ved tilkørslen til E45 og vil forbedre logistikken for Danske Fragtmænd og ikke mindst reducere den tunge trafik til og fra Haderslev by. Danske Fragtmænds beslutning om at bygge en ny terminal i området omkring Haderslev fremfor at søge nye lokaler længere nordpå skyldes et klart ønske om at bevare den lokale arbejdsplads for de 87 medarbejdere og chauffører, der til dagligt har deres gang på terminalen. Derudover signalerer byggeriet også kraftigt, at man fra transportkoncernens side tror på en lys fremtid for området. Fakta om fragtmændene i Danmark: Der har været fragtmænd i Danmark i over 100 år. I begyndelsen foregik transporten på menneskeryg og med hestevogn. Fra omkring 1. verdenskrig begyndte der at komme motoriserede køretøjer, og fragtmændene har siden transporteret gods via lastbiler Om Danske Fragtmænd A/S:
© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |