Kranerne fra Kina skal krane i StockholmTorsdag 16. januar 2020 kl: 12:04 Af: Redaktionen![]() Havneoperatøren Hutchison Ports, der står for driften af containerterminalen i Stockholm Norvik Port, får sidst i marts to nye super-post-Panamax-containerkraner fra Kina. Kranerne begyndte deres rejse fra Shanghai 10. januar Kranerne skal bruges til at betjene containerskibe, der lægger til i Stockholms nye havn - Stockholm Norvik Port. De over 80 meter høje kraner kan række over 22 containere og løfte 65 ton. Dermed kan terminalen betjene de største containerskibe, der sejler til og fra havne i Østersøen. Stockholm Norvik Port vil efter planen åbne i maj og få gode adgangsforhold på til vands og til lands. Til vands vil vanddybden være 16,5 meter - til lands vil der være gode forbindelser med vej- og banetransport. Hutchison Ports, der er en af verdens største terminal-operatører med 52 havne i 27 lande. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |