Den nedbyggede gradintrailer har skydetag

Fredag 10. januar 2020 kl: 12:41
Af: Redaktionen

Den nedbyggede gradintrailer har skydetag

Lastas i Hedensted har fornyligt leveret en tre-akslet og nedbygget Kel-Berg gardintrailer til ITS Danmark A/S i Kolding. Skydetaget på den nye nedbyggede trailer, der er monteret på kraftige forbukkede alu-vanger, kan åbnes 90 procent og hæves manuelt med 400 mm

Traileren er bygget op over et letvægts-chassis med længdevanger opsvejst i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger.


Gardin opbygning har ud over skydetaget fire forskydelige sidestolper med bræddeholdere og i alt 40 alu-brædder. Bunden, der er udført i 28 mm hårdttræsplanker, har to gange tre huller for kæpstokke på repos’et og tre gange seks huller for kæpstokke på bunddækket. Til traileren hører også 24 kæpstokke inklusiv to magasiner.


Bagdørene er udført i 25 mm alu-profiler med én kraftig stanglukker pr. dør. 


I vestre side er der monteret en 2.400 mm kasse med net i bunden til strøer.


I højre side er der monteret to rustfrie værktøjskasser i stål.


Traileren er leveret med containerlåse om for containere, så den kan laste enten to 20-fods containere eller en 40-fods container.


Traileren er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede aksler med tromlebremser. Bagakslen er selvstyrende.


Den nye gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S.


ITS Danmark A/S har specialiseret sig i international ekspres- og kurerkørsel. 






Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.