Hollandske el-lastbiler har kørt de første 150.000 kilometer

Mandag 6. januar 2020 kl: 13:56
Af: Redaktionen

Den hollandske lastbilproducent, DAF, har med 150.000 fuldt elektrisk kørte kilometer med seks DAF CF Electric hos forskellige kunder høstet en omfattende praktiske erfaring med el-drift. De elektriske DAF-lastbiler med VDL E-power-teknologi bruges dagligt af kunder til transport af eksempelvis fødevarer og containere


Det er et år siden, at den første CF Electric blev leveret, og i den forgangne periode har DAF fået masser af erfaring med i alt seks fuldt elektriske lastbiler. Det har blandt andet resulteret i en version, der er internt kaldes "Fase 2" og har en ny generation af software og et nyt instrumentbræt. 


- Vi har nu nået det punkt, hvor vi kan begynde at sælge CF Electric i begrænset antal, siger Richard Zink, der er medlem af direktionen og ansvarlig for marketing og salg hos DAF.


- Vel en snes enheder på årsbasis. For at sikre fremragende kvalitet starter vi produktionen på en kontrolleret måde. Samtidigt kan vi omhyggeligt opbygge vores servicenetværk trinvist. CF Electric trækkeren er nu tilgængelig for kunder i Holland, Belgien og i Tyskland i Nordrhein-Westfalen. Afhængigt af den lokale infrastruktur med henblik på batteriopladning og mulighederne for eftersalg vil andre dele af Europa blive taget i betragtning, siger han videre.


Den elektriske DAF CF har hjulpet kunderne med at vurdere, hvordan de kan køre med en elektrisk lastbil og med at opleve, hvad dens brug betyder i daglig praksis. Hvor de i de første par uger kun brugte en begrænset del af deres elektriske lastbils rækkevidde på 100 kilometer, kører nogle transportvirksomheder nu omkring 250 kilometer om dagen med lastbilen. 


- Det er et spørgsmål om at planlægge sine ture med omtanke, siger Richard Zink og fortsætter:


- Muligheden for hurtigt at oplade batterier - med det rigtige udstyr bliver de fuldt opladet på lidt over 30 minutter - betyder, at yderligere kilometer hurtigt bliver tilgængelige, hvis det er nødvendigt.


18 timer om dagen, 7 dage om ugen
DAF kunderne Jumbo, Simon Loos og Tinie Manders Transport fra Holland og Rhenus-gruppen fra Tyskland har alle en CF Electric i deres vognpark. Hos Tinie Manders bruges den elektriske lastbil meget intensivt. Trækkeren har siden leveringen kørt over 30.000 kilometer og kører alle ugens dage fra klokken seks om morgenen til midnat. De fleste er korte ture i og omkring Eindhoven.


- CF Electric er lige så driftssikker som andre DAF lastbiler, siger Eveline Manders, der er vicedirektør i Tinie Manders Transport. 


- Planlægning og kørsel med en elektrisk lastbil kræver en anderledes tankegang. Du skal sikre dig, at ruten passer til lastbilen - ikke omvendt. Derudover er det vigtigt, at der er mulighed for at oplade batterierne under af- og pålæsning, hvis lastbilen skal bruges optimalt. Hvis man tager disse to ting i betragtning, kan en elektrisk lastbil være et godt alternativ i for bindelse med distribution i byområder, siger Eveline Manders videre.


For nylig meddelte DAF og VDL Groep, at fire fuldt elektriske CF Electric renovationsvogne med tre aksler vil blive indsat i driften med henblik på "emissionsfri" affaldsafhentning i byområder.


DAF CF Electric blev i juni sidste år tildelt Green Truck Logistics Solution 2019. Prisen uddeles for implementering af lovende, nye teknologier til innovativ, bæredygtig logistik i Europa. 



Om DAF CF Electric
DAF CF Electric er en fuldt elektrisk to-akslet trækker til distributionsopgaver i byområder med en- eller to-akslede trailere og en samlet vogntogsvægt op til 37 ton. Lastbilen er baseret på DAF’s CF-lastbil, der blev kåret til "International Truck of the Year 2018"  og betjenes helt elektrisk via E-Power-teknologi fra den hollandske VDL-koncern, som ligesom DAF har hovedsæde i Eindhoven.


Kernen i denne intelligente drivlinje er en 210 kW elektromotor, der modtager energi fra en litium-ion-batteripakke med en samlet kapacitet på 170 kWh. CF Electric har en rækkevidde på ca. 100 kilometer, og det gør den velegnet til transport af store volumener i byområder.


DAF CF Electric – Tekniske specifikationer:
  • Trækkerens vægt: 9.700 kg
  • Elektromotor: 210 kW
  • Moment: 2.000 Nm
  • Batterikapacitet: 170 kW
  • Rækkevidde for en helt opladet lastbil: ca. 100 km
  • Hurtigladende batterier: 35 minutter (ved 300 kW)

Billedtekst
DAF kunderne Jumbo Supermarkten, Rhenus, Simon Loos og Tinie Manders har kørt 150.000 fuldt elektriske kilometer i seks forskellige DAF CF Elecric




Klik venligst

© Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.