Vognmand fra Sydsjælland kører med kærre fra det jyskeFredag 29. november 2019 kl: 09:13 Af: RedaktionenVognmandsforretningen Rørby Johansen A/S i Herlufmagle på Sydsjælland har taget en ny tre-akslet 24 tons Kel-Berg tipkærre i brug. Den nye tip-kærre, der er leveret af Lastas i Hedensted, har eksempelvis pallegaffelhuller i fronten Den nye kærre er bygget op over et chassis med længdevanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger - og cyklistværn i begge sider. Kassen har tophængte sider fremstillet i 40 mm alu-profiler med bundhængsel, så de kan klappes ned. Bagklappen, der er svingbar med Easyopluk, er todelt - øverste del er fremstillet i 40 mm alu-profiler, mens nederste del er fremstillet i 6 mm Hardox-stål og virker som asfaltskuffe ved åbning. Fronten er fremstillet i 3 mm stål med to udvendige rundstænger som trin. Indvendigt er der to U-profiler som trin. Bunden, der er forstærket med U-profiler, er udført i 5 mm Hardox stål. Kærren, der har bakalarm, er leveret med tre ni-tons luftaffjedrede bagaksler med tromlebremser. Første aksel har lift-funktion. Der er monteret akseltrykmåler i venstre side med skala i tons. Den nye tipkærre er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |