Motorvejstunnel ved Silkeborg bliver spærret

Mandag 11. november 2019 kl: 20:05
Af: Redaktionen

Mandag 18. november og tirsdag 19. november om natten vil tunnelen på motorvejen ved Silkeborg være helt spærret i begge retninger. Trafikanter skal følge omkørselsskiltene via til- og frakørslerne. Spærringen skyldes, at Vejdirektoratet skal vedligeholde tunnelens elektriske systemer, mekaniske anlæg og selve tunnelkonstruktionen

Grunden til, at motorvejen bliver spærret helt og ikke delvist er, at de bomme, der normalt bruges til at lede trafikken over i det modsatte tunnelrør, også skal vedligeholdes.


Det er afgørende for Silkeborgtunnelens drift, at de forskellige dele efterses rettidigt. Alle arbejderne udføres om natten for at genere trafikanterne mindst muligt.


Spærringerne forløber således: 
  • I perioden 18. november til 19 novemberer Silkeborgtunnelen spærret for trafik i begge retninger i tidsrummet 18.00 til 06.00. 
  • I perioden 19. november til 20. november er Silkeborgtunnelen spærret for trafik i begge retninger i tidsrummet 18.00 til 06.00. 

Under spærringerne skal trafikanterne følge omkørselsskiltene via til- og frakørslerne 29 - Høje Kejlstrup og 27 - Silkeborg Ø. 




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.