BRITISKE MEDIER:
23-årig nordirer kørte trailer med 39 mennesker til ZeebrüggeFredag 1. november 2019 kl: 20:24 Af: Jesper ChristensenIrish Times og andre irske og britiske medier skriver, at den 23.årige mand, som irsk politi anholdt tidligere på ugen, da han ankom fra Frankrig til Irland i sin lastbil, er involveret i sagen om fundet af 39 døde mennsker i en køletrailer i byen Grays i Storlondon onsdag i sidste uge Ifølge Irish Times var det den 23-årige mand fra Mayobridge, Co Down i Nordirland, der kørte den pågældende køletrailer til Zeebrügge i Belgien, hvorfra den efterfølgende blev transporteret med skib til England. Traileren blev tidligt onsdag 23. oktober afhentet i Port of Purfleet af en 25-årig nu varetægtsfængslet chauffør fra Nordirland. Den 25-årige chauffør kørte traileren til byen Grays, hvor han ifølge Irish Times fandt de 39 døde mennesker, da han åbnede bagdørene i køletraileren. Han alarmerede ambulance-folk, som efterfølgende tilkaldte Essex Police, som straks anholdte den 25-årige chauffør. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |