To hollændere forsøgte at smugle hash og kokain ind i DanmarkFredag 1. november 2019 kl: 09:49 Af: RedaktionenDen fælles Politi- og Toldenhed fra Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Padborg valgte sammen med Toldstyrelsen at kontrollere to hollænderes bil, da de mandag ville krydse den dansk-tyske grænse ved Frøslev Kontrollen afdækkede, at de to mænd havde gemt kokain og hash i et særligt fremstillet rum i deres bil. I alt havde de to hollændere skjult 1,3 kg kokain og ca. 1 kg hash i det særlige rum. De to mænd blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Sønderborg. Her erkendte de sagens faktiske forhold. Dommeren valgte at varetægtsfængsle dem i fire uger. De to hollændere kærede ikke kendelsen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |