Kæresten måtte se sin bil blive konfiskeret

Onsdag 30. oktober 2019 kl: 10:34
Af: Redaktionen

En 24-årig mand fra Horsens-området blev tirsdag idømt en bøde på 34.500 kroner ved Retten i Horsens. Samtidig måtte hans kæreste acceptere, at hendes bil blev konfiskeret

Den 24-årige mand var tre gange i perioden fra april 2018 til marts 2019 blevet taget for at køre i sin kærestes bil, selvom han ikke havde kørekort. De to af gangene talte han samtidig i mobiltelefon.


Da den 24-årige mand blev standset i bilen for tredje gang, blev bilen beslaglagt. Kæresten forklarede i retten, at hun var blevet vejledt af politiet om, at hvis den 24-årige kørte i bilen igen, ville den blive beslaglagt. 


Den unge mand mødte ikke selv i retten, men han erkendte sig skyldig via sin repræsentant og modtog dommen. Derudover accepterede hans kæreste, at hendes bil blev konfiskeret.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.