Vognmænd tjener omkring 47.500 kroner pr ansatOnsdag 23. oktober 2019 kl: 10:18 Af: RedaktionenDe store virksomheder i transportbranchen formåede sidste år at holde en stabil indtjening på trods voksende konkurrence, usikkerhed om den globale vækst og skrappere miljøkrav. Ifølge Deloittes årlige transportanalyse af regnskaberne fra et udsnit af vognmænd og speditører havde godt fire ud af fem transportvirksomheder overskud i 2018. Transportanalysen viser også, at der er blevet mindre forskel på, hvor meget vognmændene tjener pr ansat Ifølge Deloittes seneste transportanalyse er det de største vognmænd med over 50 ansatte, der har haft fremgang i indtjeningen de seneste år. Derimod falder den gennemsnitlige indtjening hos vognmænd med under 50 ansatte. Hvor vognmænd med 11-25 ansatte tjente knap 58.000 kroner pr ansat i 2016, var tallet i 2018 på lige under 49.600. Vognmænd med 26-50 ansatte er også gået ned i indtjening pr ansat. Hvor de i 2016 tjente knap 53.800 kroner pr ansat, var tallet i 2018 på lige godt 49.000 kroner. Omvendt er de største gået frem fra omkring 37.0 kroner pr ansat i 2016 til omkring 45.500 i 2018 I gennemsnit tjente vognmænd 47.500 kroner per ansat i 2018, hvilket er en stigning på 4 procent i forhold til 2016. Den gennemsnitlige soliditet blandt vognmænd er steget fra 29,7 procent i 2016 til 32,0 procent i 2018, viser analysen fra Deloitte. Transportvirksomheder og speditører tjener mere pr. ansat De mellemstore transportvirksomheder havde i 2018 større fremgang i indtjening end de største virksomheder med en omsætning på over 300 millioner kroner. I gennemsnit tjente en transportvirksomhed 67.000 kroner pr ansat i 2018 - en fremgang på 18 procent i forhold til året før. De største virksomheder markerer sig dog med en væsentlig bedre soliditet på 33 procent i gennemsnit mod 19 procent hos de mellemstore. Deloittes transportanalyse bygger på de seneste tre års nøgletal og resultater for 153 speditører og 451 vognmænd. Det er også forsat de mellemstore speditørvirksomheder med 26-50 ansatte, der tjener mest per ansat. Men de største virksomheder med over 50 ansatte er kommet godt med de seneste år og nærmer sig branchens gennemsnit, som i 2018 var på 140.000 kroner pr ansat. Forskellen i indtjening ses også tydeligt i virksomhedernes soliditet. Her klarer de mindre og mellemstore virksomheder sig bedst med en gennemsnitlig soliditet på 36 procent mod 22 procent blandt de største virksomheder. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |