Tyske lastbiler bliver mindre og mindre miljøbelastendeFredag 18. oktober 2019 kl: 09:51 Af: Jesper Christensen![]() Tyske lastbiler med reneste Euro-klasse 6 opgjort på tilbagelagte maut-kilometer. (Kilde: BAG) Over 80 procent af alle de afgiftbelagte kilometer, som lastbiler bliver registreret for Tyskland, bliver tilbagelagt i lastbiler med Euro 6-motorer. Det påpeger den tyske vognmandsorganisation BGL BGL peger også på, at debatten om miljøet handler om andet en CO2-udledning - blandt andet NOx, partikler og kulilte (CO). Udviklingen på det tekniske område mod mindre miljøbelastning båret frem af både Euro-normerne, transporterhvervets ønsker om lave driftsomkostninger og myndighedernes krav har givet resultat. I Tyskland har den kilometerbaserede maut, der også er afhængig af lastbilernes Euro-norm, også bidraget til mindre belastende lastbiltrafik. BGL peger på, at tyske lastbiler siden 2013 er blevet betydeligt renere. Hvor det i 2013 var 2,1 procent af maut-kilometerne, der blev tilbagelagt i Euro-6 lastbiler, var det i august i år 80,1 procent. I forhold til lastbiler uden Euro-norm er der siden 2013 sket en reduktion af NOx’er på 97,5 procent, kulbrinter (HC) på 95,0 procent og CO på 87,8 procent. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |