ANALYSE:

Hver syvende vil fravælge flyrejsen for klimaets skyld

Onsdag 2. oktober 2019 kl: 09:43
Af: Redaktionen

Sammen med World Economic Forum har analysevirksomheden Ipsos undersøgt synspunkterne på flyrejser og deres miljøpåvirkning på tværs af 27 lande verden over

Undersøgelsen viser blandt andet, at:
  • 14 procent (hver syvende) af alle adspurgte på tværs af de 27 lande ville vælge en transportform med lavere CO2-aftryk end fly, selvom det ville være dyrere og mere besværligt. Dobbelt så mange (29 procent) ville fravælge flyveren, hvis det hverken var dyrere eller mere besværligt
  • De adspurgte kan deles op i 3 grupper af nogenlunde samme størrelse, når der bliver spurgt til, om de har tillid til flyselskabernes engagement og evne til at reducere deres miljøpåvirkning: 30 procent har rimelig stor eller stor tillid til dem, 33 procent har lidt eller ingen tillid til dem, og 37 procent ligger lige i midten
  • Dem, der flyver ofte, stoler i højere grad på flyselskabernes engagement og evne til at reducere deres miljøpåvirkning end dem, der flyver sjældent. Folk, der flyvere ofte, er dog også mere tilbøjelige til at overveje alternative former for transport med et lavere CO2-aftryk
  • Villigheden til at vælge alternative former for transport med lavere CO2-aftyk varierer fra land til land: I Kina svarer 38 procent ja til, at de ville vælge flyveren fra for klimaets skyld, selvom alternative transportformer er dyrere og mere besværlige. Modsat svarer kun 7 procent i Canada og 4 procent i Japan ja til samme spørgsmål

Interesserede kan læse rapporten - Global Views on Air Travel and Its Environmental Impact - her:



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.