Udenlandske vognmænd må til lommerneMandag 30. september 2019 kl: 14:35 Af: RedaktionenTo vognmænd fra henholdsvis Hviderusland og Litauen må betale større bøder efter, deres lastbiler torsdag 26. september blev kontrolleret af Tungvognscenter Syd ved Padborg Ved kontrollen foretog medarbejdere fra Tungvognscenter Syd fra Sydøstjyllands Politi en særlig teknisk undersøgelse af de to lastbiler og kunne konstatere, at der var blevet manipuleret med lastbilernes Adblue-systemer, der skal neutraliserer de sundhedsskadelige NOx-partikler, som lastbilernes motorer udleder. Manipulationen af systemerne havde ifølge politiet sat systemerne helt ud af drift. På den baggrund fik den litauiske vognmand en bøde på 22.500 kroner. Den hviderussiske vognmand blev sigtet for yderligere forhold - blandt andet takografi-manipulation - og blev derfor præsentret for en samlet bøde på 80.000 kr. Begge vognmænd erkendte forholdene. Sydøstjyllands Politi oplyser, at lastbilerne får ikke lov til at køre videre, før bøderne er betalt - og at de har været forbi et autoriseret værksted i Danmark for at blive gjort lovlige igen. ![]() ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |