Lokaludviklet el-skraldebil præsenteres ved Aabenraa RådhusFredag 13. september 2019 kl: 12:59 Af: RedaktionenForhenværende klima- og energiminister og EU-klimakommisær Connie Hedegaard er blandt andre med, når en lokaludviklet el-skraldebil onsdag 18. september præsenteres ved rådhuset i Aabenraa Aabenraa Kommunes forsyningsselskab Arwos og Odense Renovation har i samarbejde med alsiske Sidis Robotics udviklet den el-skraldebil. Bilen er 100 procent elektrisk, og det er planen, at den skal køre på vejene i Aabenraa Kommune. Bilens eldrevne motor gør, at borgerne vil opleve mindre støj i forbindelse med tømning af skraldespande. Til stede ved præsentationen vil blandt andre være forhenværende klima- og energiminister samt EU-klimakommisær Connie Hedegaard, bestyrelsesformand i Sidis Robotics, Jørgen Mads Clausen, bestyrelsesformand i Arwos, Jens Wistoft, og Aabenraa Kommunes borgmester, Thomas Andresen (V). ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |