Buspassager havde hash i kufferten

Mandag 9. september 2019 kl: 10:56
Af: Redaktionen

Fredag klokken 14.40 standsede Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi på en bus, der ankom fra Tyskland, i en rutinemæssig kontrol ved indrejsefeltet i Rødby. Bagerst i bussen sad en 54-årig mand fra udlandet, som virkede noget nervøs

Toldstyrelsens narkopatrulje blev tilkaldt og al bagage i bussen blev kontrolleret. Her snusede en narkohund sig fem til en sort kuffert, som viste sig at tilhøre den 54-årige mand. Under en dobbeltbund i kufferten fandt politiet ni kilo hash, som den 54-årige tilstod, at han var på vej til Danmark for at sælge. 


Den 54-årige mand blev anholdt og sigtet for at overtræde loven om euforiserende stoffer. Han blev fremstillet i grundlovsforhør lørdag, hvor han blev idømt seks måneders fængsel og desuden udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.