Klima-, energi- og forsyningsministeren har ansat en særlig rådgiver

Tirsdag 13. august 2019 kl: 14:09
Af: Redaktionen

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har ansat Peter Strauss Jørgensen som særlig rådgiver. Peter Strauss Jørgensen er 37 år, ba. scient.pol. og kommer fra en stilling som partner og seniorrådgiver hos Borgen Communications & Public Affairs

Peter Strauss Jørgensen har tidligere været særlig rådgiver for Henrik Sass Larsen, da han var erhvervs- og vækstminister i 2013 - 2015. Desuden har han været seniorrådgiver i Socialdemokratiet.


- Klima-, energi- og forsyningsministeriets medarbejdere er kendetegnede ved at have et højt fagligt niveau og stort engagement. Peter kommer til at passe godt ind i den organisation. Han er en kompetent, kreativt tænkende ildsjæl med stor erfaring fra det politiske maskinrum. Egenskaber, der også bliver vigtige i arbejdet med at indfri regeringens ambitiøse klimamål, siger Dan Jørgensen.


Peter Strauss Jørgensen kalder i forbindelse med sit nye job på, at S-Regeringens ambitioner for den grønne omstilling i Danmark og for at påtage sig globalt lederskab for “ambitiøse og enestående”.


- Jeg er stolt over muligheden for at kunne bidrage til de målsætninger som særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, siger Peter Strauss Jørgensen.



Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.