SITUATIONEN I HORMUZ STRÆDET:

S-Regeringen ser positivt på dansk militært maritimt bidrag

Onsdag 31. juli 2019 kl: 09:02
Af: Redaktionen

- Regeringen deler bekymringen med hensyn til den maritime sikkerhedssituation i Hormuz-strædet og har gennem de seneste uger været i tæt kontakt med allierede om situationen. For en søfartsnation som Danmark er det afgørende, at vores skibe kan sejle sikkert, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S)

- Jeg hilser den britiske regeringsudmelding om en international maritim sikkerhedsindsats i området velkommen. Indsatsen vil have et stærkt europæisk aftryk. Regeringen ser positivt på et muligt dansk bidrag til en sådan indsats, men det er selvsagt noget, vi skal drøfte med Folketinget, når vi har mere klarhed om de konkrete opgaver og partnere, siger han videre.


Han blive suppleret af forsvarsminister Trine Bramsen (S).


- Det er regeringens opfattelse, at et dansk militært maritimt bidrag er relevant og vil kunne bidrage til opretholdelsen af sikkerheden i Hormuz-strædet. Danmark vil dermed bidrage til overholdelsen af internationale konventioner og fri handel som aktiv søfartsnation. Dette vil vi naturligvis drøfte i rammen af Det Udenrigspolitiske Nævn. Danmark har et stærkt og kapabelt Søværn, som vil kunne bidrage aktivt og effektivt til denne type af opgave, siger hun.






Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.