Transportkoncern kombinerer sø- og banetransport mellem øst og vest

Onsdag 31. juli 2019 kl: 08:23
Share  


Af: Redaktionen

Den dansk baserede transportkoncern, DSV, kombinerer søfragt og banetransport af fulde containere fra lande som Japan, Taiwan og Sydkorea. De fuldt lastede og lukkede containere sejles fra afsenderlandene med skib til Kina, hvor de blive løftet på togvogne, der bringer dem til destinationerne i Europa

DSV peger på, at kombinationen af søfragt og banetransport nedbringer transittid fra lande i Fjernøsten, hvilket er et godt argument, da import af FCL-containere fra lande som Japan, Korea og Taiwan normalt foregår med eksempelvis skib og er påvirket af transittid og pris. DSV’s løsning, der går under navnet ’Sea-Rail’, er ret enkelt.


- Sea-Rail er hurtigere end søfragt og billigere end luftfragt og kræver ikke noget ekstra fra kunden. Transporten udføres uden omlæsninger mellem forskellige containertyper, og dokumenthåndteringen er simpel, fordi der er tale om præcis de samme dokumenter som ved søfragt, siger Tine Jørgensen, der er Product Manager på banetransport hos DSV.


Sea-Rail som løsning foregår ved, at containerne sejles fra for eksempel Sydkorea til Kina, hvorefter containerne flyttes over på det kinesiske banenetværk med forbindelse mod Europa. For at sikre en og effektiv spedition af containerne fra havn til baneterminal foretager DSV i Kina forseglede skift uden om told. 


Med søfragt alene tager rejsen fra Sydkorea til Danmark omkring 42 dage. Med Sea-Rail opererer DSV med en transittid på 25 dage - en tidsbesparelse på 17 dage.




Klik venligst

© Copyright 2020 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.