Tre litauiske mænd er anholdt for cykeltyverierMandag 15. april 2019 kl: 19:50 Af: RedaktionenSærlig Efterforskning Vest anholdt mandag klokken 06.10 tre litauiske mænd på henholdsvis 29, 38 og 42 år gamle ved den dansk/tyske grænse. De tre mænd, der senere blev fremstillet i Grundlovsforhør i Retten i Randers, mistænkes for flere indbrud i cykelforretning i Jylland Anholdelsen af de tre mænd skete på baggrund af et aktuelt indbrud i en cykelforretning i Silkeborg begået natten til mandag, samt efterforskning af flere organiserede indbrud i cykelforretninger i Midt- og Vestjyllands og Østjyllands Politikredse. De anholdte mistænkes for flere større indbrud i cykelforretninger i Jylland, hvor der er blevet stjålet kostbare cykler. I forbindelse med anholdelserne blev de anholdte fundet i besiddelse af et stort antal stjålne cykler. Anholdelserne, der skete ved den dansk/tyske grænse, blev foretaget i et tæt samarbejde med Særlig Efterforskning Vest, Midt- og Vestjyllands politi, Østjyllands politi og Udlændingekontrolafdelingen i Padborg. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |