Rederiorganisation får ny kommunikationschefMandag 15. april 2019 kl: 18:43 Af: RedaktionenDanske Rederier, der er interesseorganisation for danske rederier, har ansat Peter Torstensen som ny presse- og kommunikationschef. Samtidigt stopper Christian Kjærgaard-Winther i Danske Rederier for at tiltræde et job som Senior Press Officer i A.P.Møller - Mærsk Peter Torstensen tiltræder sit nye job som presse- og kommunikationschef 1. maj. Peter Torstensen kommer fra en stilling som journalist i Regeringens Kommunikationsenhed i Statsministeriet. Før det var han kommunikationsrådgiver hos Mærsk og journalist i Danmarks Radio. Peter Torstensen er 37 år og uddannet journalist fra journalisthøjskolen i Århus. - Jeg ønsker Peter Torstensen velkommen om bord i Danske Rederier og velkommen tilbage i Det Blå Danmark. Dansk søfart står stærkt og jeg er sikker på, at Peter bliver et stort aktiv for os i at tegne vores profil endnu tydeligere i den offentlige debat, så søfarten fortsat kan være med til at løfte dagsordenen, siger Anne H. Steffensen, der er administrerende direktør i Danske Rederier. Den nuværende presse- og kommunikationschef Christian Kjærgaard-Winther har været i Danske Rederier siden april 2018. - Jeg vil samtidig gerne benytte lejligheden til at takke Christian Kjærgaard-Winther for hans indsats i Danske Rederier og ønsker ham det bedste hos A.P. Møller - Mærsk, siger Anne H. Steffensen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |