Politiet har anholdt endnu en mand i sag om kopicigaretterTirsdag 9. april 2019 kl: 09:34 Af: RedaktionenSærlig Efterforskning Vest fremstiller tirsdag klokken 10.00 en 39-årig polsk mand i Retten i Aarhus. Den 39-årige er sigtet for grov indsmugling af mindst 16 millioner kopicigaretter Den 39-årige mand blev anholdt mandag klokken 14.05 på en adresse i Randers, hvor Særlig Efterforskning Vest lokaliserede ham. Den polske mand var allerede blevet fængslet in absentia, og han har været eftersøgt siden. Han sigtes for overtrædelse af straffeloven ved grov indsmugling af mindst 16 millioner kopicigaretter og herunder et afgiftstab for den danske stat på 15-20 millioner kroner. Kopicigaretterne blev indsmuglet med henblik på videredistribution til et større netværk i Danmark. Interesserede kan læse mere om sagen her: Seks personer er anholdt i sag om smugleri af 16 millioner cigaretter ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |