Generalforsamling i transportorganisation får mange deltagere

Torsdag 4. april 2019 kl: 14:08
Af: Redaktionen

Op til generalforsamlingen i transportorganisationen ITD i Horsens på lørdag er der over 200 tilmeldte. ITD har samlet omkring 700 medlemsvirksomheder

De over 200 tilmeldte tæller først og fremmest medlemmer, men der er også gæster med i tallet. Deltagerantallet blandt medlemmer slår dermed rekord i foreningens 70-årige historie. 

 
- Det glæder mig utroligt meget, at så mange medlemmer møder op på generalforsamlingen. Det viser, at vi er en levende forening, som medlemmerne brænder for og engagerer sig i. Vi har en bredt sammensat medlemsskare, og på generalforsamlingen har alle mulighed for at være med og blive involveret i dialogen og beslutningerne. Jeg er stolt over, at ITD - modsat mange andre foreninger - har en åben og demokratisk struktur, hvor vi sætter pris på involvering og engagement - præcis som det bør findes i enhver moderne og fremsynet forening. Det sætter vores medlemmer tydeligvis også stor pris på, siger ITD's formand, Gert Jakobsen.  

 
Deltagerantallet kan meget vel vokse, da medlemmer, der endnu ikke har tilmeldt sig, stadig har mulighed for at melde sig til. 


ITD’s generalforsamlingen begynder lørdag 6. april klokken 9.30 på Hotel Opus i Horsens.




Klik venligst

© Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.