Skiltevogn blev ramt af lastbilOnsdag 3. april 2019 kl: 11:58 Af: RedaktionenTirsdag aften ved 23-tiden rykkede politiet på Midt- og Vestsjælland ud til et færdselsuheld på motorvejen i det vestgående spor omkring afkørsel 10 Roskilde Ø, hvor en lastbil var forulykket Det viste sig, at en 51-årig mand fra Kirke-Hyllinge, som var kommet kørende i sin lastbil med en hastighed på omkring 60 km/t, var kørt op i en lastbilskiltevogn, der var opstillet på stedet i forbindelse med noget vejarbejde. Der skete materiel skade på de to lastbiler, men både den 51-årige lastbilchauffør og de vejarbejdere, der opholdt sig i området, slap alle uskadte fra ulykken. Politiet tilkaldte en bilinspektør til nærmere undersøgelse af de implicerede lastbiler og selve uheldsstedet. Bjærgningskøretøjer blev tilkaldt til at fjerne lastbilerne. Da bremserne på det ene køretøj var blevet blokerede, tog bjærgningsarbejdet flere timer. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |