|
TRANSPORTORGANISATION:
Polen mangler anslået 80.000 chaufførerTirsdag 2. april 2019 kl: 11:00 Af: Jesper ChristensenI forbindelse med arbejdet med artiklerne om danske vognmandsvirksomheders etableringsmuligheder i Polen har vi fået svar på en række spørgsmål om eksempelvis chaufførmangel Den polske ambassade i København har hjulpet med spørgsmålene og har blandt andet fået svar fra den polske transportorganisation Zrzeszenie Międzynarodowych Przewodników w Polsce (Forening af internationale transportører i Polen), som oplyser, at polske transportvirksomheder i høj grad mangler kvalificerede chauffører, hvilket i vid udstrækning begrænser virksomhedernes udviklingsmuligheder. Organisationen vurderer, at der mangler omkring 80.000 chauffører med kørekort ti lastbiler over 3,5 ton. Der er flere grunde til den voldsomme chaufførmangel. I en lang årrække har der manglet uddannelse på chaufførområdet. En anden årsag er de specielle arbejdesforhold, der gælder for chauffører med regelmæssige ophold borte fra hjemmet. Der til kommer, at det er blevet mindre attraktivt for unge at vælge at blive chauffør. Aldersfordeligen af chauffører indikerer, at mange af dem vil trække sig tilbage i de kommende år. Derfor vil situationen blive forværret. Til et spørgsmål om chauffører fra lande uden for EU oplyser den polske organisation, at der ifølge de polske myndigheder var udstedt 72.390 driver certificates til chauffører fra ikke-EU-lande. Chaufførerne er kommet lovligt til Polen og arbejder i polske firmaer og udfører internationale transporter i lastbiler over 3,5 ton. Den polske organisation har ikke nogen oplysninger om, hvormange polske transportvirksomheder, der har danske ejere, og dermed heller ikke oplysninger om, hvormange chauffører fra lande uden for EU, der er beskæftiget i dansk-ejede polske transportvirksomheder. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |