FAGBLADET 3F:
Polsk anklager undersøger to virksomheder med danske rødderFredag 29. marts 2019 kl: 11:30 Af: RedaktionenFagbladet 3F skriver, at den polske anklagemyndighed er i gang med at undersøge to virksomheder med danske rødder i byen Koszalin i den nordvestlige del af landet. Baggrunden er, at den polske anklager har mistanke om, at de to polske virksomheder har rekrutteret filippinske chauffører på baggrund af falske påstande om ansættelsesforhold og løn Anklagemyndigheden har sat undersøgelsen af de to firmaer - HBT Internationale Transporte Sp. z o.o. og AEH - Andersen Euro-Handel, der deler adresse i Koszalin - i gang på baggrund af en politianmeldelse indgivet af den regeringsuafhængige organisation (NGO) La Strada, der er et internationalt netværk imod menneskehandel og slaveri. Politianmeldelse bygger blandt andet på oplysninger fra det hollandske transportarbejderforbund, FNV, der hjalp de filippinske chauffører væk fra HBT og Andersen Euro-Handel. Over for 3F Fagbladet afviser de involverede firmaer på adressen i Koszalin, at der er noget at komme efter. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |