Transportorgansation opsiger associeringsaftale med vognmandsforeningTirsdag 26. marts 2019 kl: 12:25 Af: RedaktionenITD og Ribe Amts Vognmandsforening indgik i 2012 en associeringsaftale, som har betydet, at medlemmerne af Ribe Amts Vognmandsforening har haft fuld adgang til ITD’s faste medlemsservicer som rådgivning og information. I løbet af de seneste to år har ITD’s bestyrelse økonomisk nedjusteret samarbejdsaftalen med Ribe Amts Vognmandsforening, hvilket betyder, at samarbejdet mellem de to foreninger i dag er reduceret til et minimum. Som led i den udvikling er samarbejdsaftalen med Ribe Amts Vognmandsforening opsagt fra ITD’s side med virkning fra 1. oktober i år - I ITD er vi stærkt optaget af i fremtiden at koncentrere kræfterne om at yde et meget højt serviceniveau for vores egne medlemmer. Derfor skærer vi nu ind til benet og opsiger samarbejdet med Ribe Amts Vognmandsforening, så vi i fremtiden ikke længere skal stille rådgivning og information til rådighed for deres medlemmer også. Vi takker Ribe Amts Vognmandsforening for samarbejdet, og ønsker foreningen alt det bedste fremover, siger ITD’s bestyrelsesformand, Gert Jakobsen. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |