Fransk lastbilmærke kører fremFredag 15. marts 2019 kl: 12:01 Af: RedaktionenRenault Trucks, der sammen med Volvo Trucks er AB Volvo-koncernens lastbilmærker, har afsluttet 2018 med 54.868 solgte biler. Dette er en stigning på 10 procent i forhold til 2017. Den franske lastbilproducent har styrket sin position og forøget markedsandelen i den tunge ende med lastbiler på 16 ton og opefter med 0,2 point 2018 var fjerde år i træk, at Renault Trucks opnåede vækst i salget med en stigning på 7,6 procent for medium- og heavy-biler (MDHDV) og 15 procent i varebilssegmentet (LCV). Solgte biler opdelt pr. område:
Væsentlig vækst i volumen i Europa På det europæiske marked for biler over 6 tons (der har oplevet en stigning på 4,2 procent) er leverancerne af Renault Trucks-køretøjer steget med 7,6 procent. Det har medført en lille stigning i den franske producents markedsandel, en stigning på 0,1 procentpoint til 8,5 procent. I segmentet over 16 tons er Renault Trucks' markedsandel i Europa steget med 0,2 procentpoint, til 8,9 procent. For biler i vægtklassen 6 til 16 tons er markedsandelen faldet med 0,3 procent point (6,2 procent). Registreringerne er faldet med 3,8 procent på grund af produktionsstop af Renault Trucks D 2m modellen. Renault Trucks har styrket sin position som markedsleder på hjemmemarkedet i Frankrig med en markedsandel på 28,1 procent. I 2018 registrerede Renault Trucks en rekordstigning i salget af brugte lastbiler med 8.500 fakturerede køretøjer, hvilket er en stigning på 23 procent. Used Trucks service opnåede også gode resultater især på grund af Selection-garantien. Her blev der opnået en andel på 18 procent af solgte brugte biler, hvilket er en stigning på 6 procentpoint. Brugte køretøjer udgør en strategisk del af Renault Trucks, som i 2017 åbnede en "brugtvognsfabrik" på Bourg-en-Bresse fabrikken for at genanvende brugte køretøjer. I 2018 blev 400 brugte lastbiler renoveret for at imødekomme kundernes krav. I 2017 var tallet 230 brugte lastbiler. Målet er, at køretøjer fra lastbilproducenten på sigt repræsenterer 10 procent af det samlede salg af brugte køretøjer. Efter T X-Road lancerede Renault Trucks i 2018 en anden model fra sin brugtvognsfabrik, en T P-Road, som er en trækker omdannet til et langchassis. Eftermarkedsomsætningen på reservedele steg med 5 procent Renault Trucks’ eftermarkedsafdeling har rapporteret en stabil fremgang på 5 procent i omsætningen af reservedele og en sund stigning i salget af sine vedligeholdelseskontrakter. Med 32.000 køretøjer på kontrakt voksede andelen af vedligeholdelseskontrakter med 5 procent i 2018 og nåede 23,6 procent. 60.000 køretøjer er i dag omfattet af en Renault Trucks vedligeholdelseskontrakt eller udvidet garanti. Renault Trucks har udvidet garantiperioden til 2 år for monterede reservedele gennem et godkendt Renault Trucks-servicecenter uden begrænsning i forhold til antal kilometer. Renault Trucks forbereder sig på fremtiden Brændstofbesparelser og reduktion af CO2-emissioner er et centralt fokusområde for Renault Trucks, som derfor investerer i at overholde de grænser, som EU fastsætter for CO2-emissioner. I slutningen af 2018 annoncerede Renault Trucks lanceringen af T, D og D Wide 2019-versionerne, der reducerer brændstofforbruget med op til 7 procent i forhold til tidligere versioner. Renault Trucks fortsætter også sin forskning i at forbedre effektiviteten af dieseldrevne køretøjer med Optifuel Lab 3 lastbilen. Målet er at reducere brændstofforbruget med 13 procent i 2020. Sidst, men ikke mindst, vil Renault Trucks lancere sine D og D Wide Z.E elektriske lastbiler i 2019. Bilerne er fremstillet på fabrikken i Blainville-sur-Orne. Renault Master Z.E. distribueres allerede på hjemmemarkedet. © Copyright 2024 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |