Taxi-selskab sætter strøm til taxierOnsdag 30. januar 2019 kl: 11:18 Af: Redaktionen10 nye Tesla’er hos Dantaxi 4x48 vil fra februar køre med kunder på Sjælland og i Hovedstaden. Snart vil taxi-selskabets kunder kunne bestille en grøn taxi direkte via en app Dantaxi 4x48, der er landets største taxiselskab, ser et stort potentiale i grønne taxier. - Der er ingen tvivl om, at Dantaxi 4x48 har et medansvar for nedbringelse af CO2-udledningen. Det er derfor tilfredsstillende, at regeringen i det netop offentliggjorte hovedstadsudspil vil støtte en grøn omstilling af den danske taxiflåde. Regeringens udspil flugter med vores egen strategi, og der er de 10 Tesla’er kun begyndelsen på vores grønne omstilling, siger direktør i Dantaxi 4x48 Carsten Aastrup. 79 procent af danskerne vil vælge el-taxi Selskabet følger nøje udviklingen på markedet for el - og plugin-hybridbiler. Vognmænd i Dantaxi 4x48 på Mors har i en årrække med særdeles gode erfaringer brugt Tesla’er til taxikørsel på øen. Selskabets direktør fortæller, at kunderne i stadig større omfang efterspørger miljø- og klimarigtige løsninger. Direktøren henviser til en netop offentliggjort undersøgelse fra Det Økologiske Råd, der viser, at 79 procent af danskerne ville vælge en el-taxi, hvis de fik mulighed for det. - Både kunder, vognmænd og chauffører har en direkte interesse i denne udvikling, påpeger Carsten Aastrup, og fortsætter: - Regeringens udspil giver for eksempel kommunerne mulighed for at tillade grønne taxier i busbanerne og sikre, at private aktører kan opsætte flere ladestandere i byerne. Gode initiativer vi bakker op om. Vi ser allerede nu et stigende antal vognmænd, der overvejer at skifte de traditionelle diesel-biler ud med grønne taxier, og for at fremme den grønne omstilling, vil Dantaxi 4x48’s kunder snart kunne bestille en grøn taxi via app. Det Økologiske Råd bakker op om initiativet - Vi er meget glade for at 4x48 har valgt at tage klimaproblemstillingen alvorligt og give befolkningen mulighed for at tage det grønne valg. En taxi kører ca. 8 gange så meget som en personbil og en el-taxi sparer derfor også både klimaet og luftforureningen for 8 gange så meget udledning. Så de her ti el-taxier svarer til ca. 80 private el-biler. Jeg håber meget, at københavnerne, det offentlige og virksomhederne i regionen vil bakke op om initiativet og efterspørge den grønne løsning, siger Kathrine Fjendbo Jørgensen, der er specialist i grøn transport hos miljøorganisationen Det Økologiske Råd. Hos organisationen Dansk PersonTransport glæder man sig også over Dantaxi 4×48’s tiltag og håber på, at andre virksomheder vil følge trop. - Vi er glade for initiativer som dette, der er med til gøre branchen grønnere. En mere miljøvenlig taxibranche vil på sigt være til gavn for alle samfundets parter, siger Trine Wollenberg, der vicedirektør i Dansk PersonTransport, som en en fusion mellem organisationerne Dansk Taxi Råd og Danske Busvognmænd. Fakta om Dantaxi 4x48 og el-biler
Dantaxi 4x48 er Danmarks største taxiselskab med over 1.700 taxier tilsluttet Selskabet, der udfører taxikørsel i over 60 kommuner, står bag den landsdækkende taxiapp MOOVE. ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |