Planen for en ny letbanestation i Rødovre er på pladsFredag 29. juni 2018 kl: 09:10 Af: RedaktionenKommunalbestyrelsen i Rødovere Kommune vil både give mulighed for boliger og større erhvervsenheder tæt på den nye letbanestation ’Rødovre Nord’, der skal bygges på Slotsherrensvej i Islev Den nye station, Rødovre Nord, skal bygges på adressen Slotsherrensvej 400, som i dag ligger øde hen. Ud over at anlægge en ny station og en stationsplads, har politikerne i Kommunenbesluttet, at det skal være muligt at opføre nye boliger og kontorbygninger samt et i forvejen planlagt lagerhotel tæt på det nye knudepunkt. - Området, hvor stationen kommer til at ligge, ser mildest talt ikke kønt ud i dag. Så det er fantastisk, at vi får omdannet området, og at vi i stedet får et nyt og attraktivt knudepunkt, hvor man kan hoppe på letbanen, siger formanden for teknik- og miljøudvalget i Rødovre kommune, Jan Kongebro (S). Han har store forventninger til den kommende letbane, som kommer til at køre mellem Lyngby og Ishøj, og hvor man blandt andet kan køre direkte til kunstmuseet Arken, DTU og hospitalerne i Glostrup og Herlev. - Letbanen kommer til at give et stort løft til hele Islev, og vi har bevidst koordineret kommunens egne udviklingsplaner i området efter den kommende station. Derfor kommer letbanestationen til at spille rigtigt godt sammen med den forskønnelse, som er i fuld gang på Islevbrovej, siger Jan Kongebro. Fakta:
Hvis man ikke er klar over, hvor Slotsherrensvej 400 er, så kan man se det her: ![]() © Copyright 2025 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |