Rederi-koncern transporterer overskud hjem og opjusterer forventningerneOnsdag 16. november 2016 kl: 21:00 Af: RedaktionenDen danske DFDS-koncern, der både er aktiv inden for passagertransport med skib og godstransport med skib og lastbil, kom ud af tredje kvartal med et resultat, der er så positivt, at koncernen skruer op for forventningerne til årsresultatet for 2016 - Omsætningen og indtjeningen for vores rutenetværk og logistik-services fortsatte med at vokse tilfredsstillende på baggrund af stabil økonomisk fremgang i de fleste af Europas økonomier i tredje kvartal - inklusiv Storbritannien, siger koncerndirektør Niels Smedegaard og peger på ,at DFDS er særligt opmærksomme på de mulige langsigtede effekter af Brexit og den umiddelbare nedgang i pundet. DFDS konstaterer:
DFDS forventer på den bagrund, at resultatet for hele 2016 kommer til at ligge mellem 2.525 og 2.625 millioner kroner. DFDS oplyser mere detaljeret, at rutenetværket transporterede 17 procent mere fragt og 10 procent flere passagerer i tredje kvartal i år sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Den udvidede kapacitet på Den Engelske Kanal understøttede en stigning i fragtmængder på 30 procent og i antal passagerer på 15 procent. Fragtmængderne steg med 4 procent i de andre dele af netværket, mens antallet af passagerer var 1 procent lavere. Logistics Division fortsatte med at forbedre indtjeningen i forretningsområderne Nordic og Continent, men det blev opvejet af effekten af lavere temperaturregulerede mængder og nedgangen i det britiske pund på forretningsområdet UK & Ireland. Forventning 2016 Helårsforventningen for 2016 øges på baggrund af, at resultatet for tredje kvartal kom til at ligge over forventet. Koncernens omsætningsvækst forventes at blive omkring 4 procent mod tidligere omkring 6 procent eksklusive bunkertillæg. Ændringen skyldes valutakursændringer med en forventet helårseffekt på omsætningen på omkring - 475 millioner kroner - ligeledes hovedsageligt afledt af nedgangen i det britiske pund. NØGLETAL
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |