Dataexpert skal arbejde for it-virksomhed i VendsysselTirsdag 12. april 2016 kl: 13:44 Af: RedaktionenFor at kunne følge med den konstant stigende efterspørgsel af den nordjyske sporingsteknologi BlipTrack, har Blip Systems ansat 30-årige Benjamin Bjerre Krog som ny software-udvikler
Benjamin Bjerre Krogh har forsket i at behandle, indeksere og analysere store mængder data fra tusinder af køretøjer i Danmark. Formålet med arbejdet var at studere essentielle parametre for trafikinfrastrukturen, herunder rejsetider, trængsel, kørselsmønstre og påvirkningen af trafiklys. Hos Blip Systems er man glad for tilgangen af nye kræfter til at imødese de mange nye udfordringer og projekter. - Vi står overfor mange spændende nye projekter og udvidelser på produktfronten. Med Benjamins store erfaring og faglighed får Blip Systems en teknisk dygtig softwareudvikler, som præcis matcher den profil vi ledte efter, og som styrker vores data-analyse team. Vi ser fr em til et rigtig godt samarbejde, siger Lars Tørholm, der er Blip Systems’ CTO (teknologi-direktør) - Blip Systems står overfor mange enormt spændende udfordringerne, der på mange måder minder om de udfordringer jeg har studeret med GPS data. Jeg ser derfor et stort potentiale i at overføre teknologi fra forskerverdenen til Blip Systems. Dels for at gennemføre analyser hurtigere og dels for at levere bedre resultater. Samtidigt angriber Blip Systems et samfundsmæssigt essentielt problem, nemlig at trængsel på veje og i lufthavne årligt koster enorme ressourcer. At være med på første række i løsningen af dette problem, og samtidigt profitere fra min PhD uddannelse ser jeg derfor som et kæmpe privilegie, siger Benjamin Bjerre Krogh i forbidnelse med sit nye job hos Blip Systems Blip Systems leder stadig efter kvalificeret arbejdskraft og søger derfor endnu en softwareudvikler, samt en sælger til det internationale marked. Om Blip Systems:
![]() © Copyright 2026 transportnyhederne.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |