Ønsker om ordnede forhold er et vigtigt signal fra varebilsvognmænd

Mandag 4. april 2016 kl: 11:29

Af: Redaktionen

Folketinget skal i løbet af de næste måneder se på ordnede forhold for varebiler. Fredag 1. april fremsatte Socialdemokraterne et beslutniungsforslag, der skal føre varebiler, der bruges til transport af gods for fremmed regning ind under Godskørselsloven. Vognmandsorganisationen DTL, der har fået en specialforening for varebil- og kurervognmænd, ser positivt på beslutningsforslaget

Administrerende direktør i DTL Erik Østergaard mener, der er på tide, at man tager drøftelsen om hele varebilsområdet i Folketingssalen.

- Vi har gennem årene haft flere møder med skiftende skatte- og transportministre om forholdene på markedet for godstransport med varebiler. Markedet er kendetegnet ved mange små virksomheder - typisk personligt ejede. Og det er meget let at starte med et lille kørekort og en lånt varebil, siger han og peger på, at eksempelvis uddannelses- og kompetenceniveauet er lavt, og markedet er præget af lave priser, som blandt andet baserer sig på manglende indbetaling af moms og sort arbejde, som SKAT har konstateret.

- Det bør der gøres noget ved - blandt andet for at sikre, at de mange underleverandører i pakkebranchen lever op til visse standarder, siger han.

Varebilsvognmænd lavede forening
Erik Østergaard fremhæver, at netop ønsket om ordnede forhold på markedet fik en række varebilsvognmænd til i 2015 at stifte Specialforeningen for Kurér og Varebilstransportører (SKV), som er med i DTL - Danske Vognmænd.

- Det har været et vigtigt politisk signal, at varebilsvognmændene selv har ønsket se indad og få styr på ting, der plager branchens image. Vi har også internt haft meget glæde af at få input fra vognmændene selv, siger Erik Østergaard.

Af beslutningsforslaget fremgår, at der efter DTL - Danske Vognmænds vurdering er omtrent 5.000 vognmænd, der kører godskørsel for fremmed regning med varebiler. En betydelig andel af varebilerne køres allerede i dag af vognmænd, der også anvender lastbiler, og som derfor allerede har vognmandstilladelser. Det gælder for eksempel den markant største aktør med ca. 3.000 varebiler, Post Danmark.

Flere forhold betyder, at godskørselsloven ikke uden videre kan udstrækkes til varebiler, men lovens principper bør ifølge forslagsstillerne gælde for varebiler i en tilpasset udgave. Det samme gælder reglerne for hviletid.

Forslagsstillerne foreslår dermed, at der for varebiler kræves en tilladelse til kørsel med gods for fremmed regning i form af en tilpasset og ikke absolut ens udgave af de krav, der gælder for lastbiler for tilladelse til godskørsel for fremmed regning.

På tapetet i EU
Initiativet fra S kommer, efter at V-regeringen sidste efterår droppede en analyse af markedet for varebiltransport. En analyse, der ellers var bred politisk enighed om før folketingsvalget i juni og det efterfølgende regeringsskifte.

Varebilerne er også kommet også på tapetet i EU-sammenhæng. En eller anden form for regulering af varebilstransportørerne står højt på dagsordenen blandt den internationale vejtransportorganisation IRU’s øvrige medlemsorganisationer og vil formentlig komme til at indgå i drøftelserne om EU’s kommende vejtransportpakke.

Det er transportordfører for Socialdemokratiet Rasmus Prehn, der sammen med sin partifælle, Christian Rabjerg Madsen fra Folketingets Transportudvalg, har fremsat et beslutningsforslag, der vil pålægge V-Regeringen at sikre, at varebiler under 3,5 ton omfattes af godskørselslovens krav til adgang til markedet.